Strategi 2021

Velkommen til vores strategiavis 2021, hvor vi har samlet en række artikler, der fortæller om de mange udviklingsprojekter, vi arbejder på i årene frem.

Arkivfoto: Simon Trøjgaard Jepsen

Hvis vi står stille, dør vi. Så derfor udvikler vi. Så enkelt kan Jysk Fynske Mediers perspektiv for fremtiden stilles op. Kunderne til både vores journalistik og vores annoncer bevæger sig så hurtigt, at vi hele tiden skal investere og udvikle nye produkter for ikke bare at følge med, men helst også være foran det marked, der er præget af, at papiret er på retur, mens de digitale medier går voldsomt frem. Vi er ret gode til at følge med kunderne over i den digitale verden. En fjerdedel af vores virksomheds omsætning er nu digital, og det er et tal, der skal stige markant i de kommende år. Vi skal investere mange penge for at kunne bevæge os derhen, hvor vi skal. I 2020 satte vi udviklingsprojekter i gang for 60 millioner kroner, og de næste tre år skal vi investere 52,5 millioner kroner hvert år. I strategiavisen kan du læse om mange af de projekter, vi har sat i søen det seneste år. God fornøjelse.

Adm. direktør, Jysk Fynske Medier,
Jesper Rosener

UX expert

Ejerkrav sætter yderligere fokus på digitale tiltag

Den digitale omstilling har været undervejs længe, men med en række krav fra Jysk Fynske Mediers ejere blev der fra januar 2021 sat yderligere skub i den digitale udvikling, og en lang række initiativer er kommet godt i gang.

Læs her

Kampen mod techgiganterne åbner en sund dialog om Jysk Fynske Mediers mission

Kritikken af techgiganter som Facebook og Google giver Jysk Fynske Medier en enestående chance for at få formidlet til den brede befolkning, at en alsidig og nuanceret nyhedsformidling er afgørende for vores demokrati og sammenhængskraft

Læs her

Digitalt værktøj giver Step en unik position

Næsten 80.000 har allerede været inde at finde deres personlige profil på arketypetesten.dk. Det giver Step et stærkt grundlag for at vinde de helt store reklamekunder, fordi bureauet som det måske første i verden kobler arketyper op imod digitale profiler, så man kan markedsføre sig direkte mod bestemte arketyper.

Læs her

Avisen Danmark godt fra start

Avisen Danmark lægger sig i den digitale overhalingsbane og lancerer et nyhedsbrev med både tekst og lyd. Samtidig er redaktionen blevet fordoblet, og podcastredaktionen udvider med to ugentlige aktualitetspodcast

Læs her

Da Helsingør fik sin egen søndagsavis

Helsingør var under den første coronanedlukning i 2020 tæt på at miste sit dagblad. Jysk Fynske Medier reddede i sidste øjeblik dagbladet fra lukning og har siden investeret massivt i at udvikle bladet. Chefredaktør Peter Hagmund fortæller her om mediehusets redning og udvikling.

Læs her

Brugeroplevelsen i centrum

Ny BtC-strategi understreger, at indholdssalget er det vigtigste, og der skal øget fokus på at skabe gode brugeroplevelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem BtC, der sælger indholdet, og redaktionen, der producerer det.

Læs her

Indgangen til Radio4 må gerne være en stor, fed ladeport

Med fokus på en række såkaldte isbryderprogrammer er Radio4 nu klar til i langt højere grad at markedsføre kanalens programmer og øge danskernes kendskab til kanalen. Det skal ske gennem en række forskellige platforme og med fokus på indhold, der både er fascinerende, medrivende og engagerende og samtidig indeholder substans.

Læs her

Frontløbere med mod på forandring

Overalt i Jysk Fynske Medier spirer lysten til at udvikle journalistikken, gøre den endnu mere relevant for læserne og nytænke måden, den bliver serveret på. I Varde har redaktionen succes med Plus-stof, på Fyn er der eksperimenteret intenst med digitale læsermøder, og så har fotograf Michael Bager oplevet at få sit dronebillede kåret som dagens bedste billede i hele verden.

Læs her

Linkbuilding skal sikre Jysk Fynske Medier millionomsætning

Annoncørbetalt indhold på Jysk Fynske Mediers websites gør kunderne mere synlige i Googles søgeresultater og skal sikre koncernen en omsætning på 13,5 millioner kroner i 2021.

Læs her

Bagsiden

Prototype directly in Webflow with the vast library of Legowerk's modular components

Jysk Fynske Medier (JFM) er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele landet med over 2,5 millioner kontakter hver uge. Avisen Danmark er landets mest læste, betalte dagblad med 520.000 læsere hver uge. Koncernen udgiver i alt 15 dagblade med 641.000 læsere hver uge og 63 ugeaviser med 952.000 læsere fra Limfjorden til grænsen og på Fyn og Sjælland. Dertil regionale og lokale nyhedssites med 2,6 månedlige brugere. I 2019 tilkom den nationale Radio4 med JFM som hovedejer, som når 375.000 ugentlige lyttere. Foruden Radio4 har koncernen fire kommercielle radiostationer med 823.000 ugentlige lyttere. Dertil drives digitale aktiviteter som Gul&Gratis, deal.dk og SPOTdeal. Ejer derudover trykkerier, distributionsselskaber, kommunikationsbureauet STEP m.m.