Digitalt: I 10 år har læsermøder været en vigtig del af den journalistiske indsats på Fyens Stiftstidende. Læsere, beslutningstagere og eksperter er blevet bragt sammen for at debattere alt fra storpolitik til skolelukninger og inspirere med alt fra bogudgivelser til naturvandringer. Så da coronaen ramte, var gode råd dyre. For hvordan samler vi læserne, når de ikke kan mødes?

Løsningen blev det digitale læsermøde, og i løbet af foråret 2020 eksperimenterede vi i flere retninger for at finde den bedste form og platform til at samle læserne på skærmen. Fyens Stiftstidendes første digitale læsermøde blev en coronasnak med borgmesteren i Assens, og siden er det blevet til omkring 40 møder af forskellige art med digital involvering af læserne undervejs.

Konklusionen er klar: Digitale læsermøder er kommet for at blive. Også efter corona. Ikke som en erstatning for fysiske læsermøder, men som et selvstændigt journalistisk værktøj til læserinvolvering, debat og loyalitetsskabelse. Og vi er slet ikke færdige med at udvikle konceptet.

Logistikken er en fordel

En stor fordel ved et digitalt læsermøde er logistikken. Det er nemt og hurtigt at stable et digitalt læsermøde på benene. Hvis sagen er top-aktuel, kan det reelt gøres på få minutter. Vi skal ikke vente på, at hverken læsere, eksperter eller beslutningstagere kommer frem, for de er kun et klik væk.

"Erfaringerne viser, at digitale læsermøder virker bedst, når vi griber en vigtig, aktuel sag – og afholder læsermødet først på aftenen, når opvaskemaskinen er pakket, og sofaen er næste stop."
‍Tim Visti, redaktionschef Fyens Stiftstidende

Samtidig involverer digitale læsermøder nye grupper af læsere. Ikke mange små-børnsforældre har mulighed for at dukke op til et fysisk læsermøde 40 kilometer væk en almindelig tirsdag klokken 19. Men hvis læsermødet om fremtidens børnehaver foregår på skærmen, ja så er det nemmere at flekse ind mellem madpakkesmøring og godnathistorielæsning.

Siden marts 2020 har vi på Fyens Stiftstidende gennemført læsermøder med alt fra borgmestre, byrådspolitikere og vores statsminister til erhvervsfolk, en bibliotekar og en fynsk Tour De France-etapevinder. Og lige som ved fysiske læsermøder har noget været et hit, mens andet har været et flop.

Erfaringerne viser, at digitale læsermøder virker bedst, når vi griber en vigtig, aktuel sag og afholder læsermødet først på aftenen, når opvaskemaskinen er pakket, og sofaen er næste stop. Målestokken er lige nu, om det digitale læsermøde har samlet lige så mange mennesker i lige så lang tid, som et fysisk læsermøde kunne have gjort. Hvis det lykkes, er vi i mål, og den målestok bliver vi bedre og bedre til at bruge rigtigt.

Næste skridt er at fintune selve involveringen af læserne undervejs, så det digitale læsermøde kommer til at minde lidt mindre om en tv-udsendelse og lidt mere om en videokonference, hvor en vært sørger for, at læserne løbende kan blive en del af debatten både med skriftlige kommentarer og videoinput.

Du kan se det digitale læsermøde med statsminister Mette Frederiksen her.

Betalt: - Jeg er jo helt vildt plus.

Ordene er journalist Henrik Reintofts.

Stod det til ham, burde al journalistik skrevet af Varde-redaktionen være betalt. Morten Nielsen er mest reach-mand og dedikeret til de fængende rubrikker. Yvonn Tittel plusser alle sine personskildringer, og Line Guldager Hansen, som har været ansat i fire måneder, er både en plusser og en reach'er med sit erhvervsområde.

Fire kolleger med vidt forskellige personligheder, holdninger og styrker - og fire kolleger med stor respekt for det, de andre kan. Plus mig som lokalredaktør.

Varde har fra begyndelsen reageret ud fra tallene på vores journalistik, og vi taler om plus-indhold hver eneste dag.

Holdets sammensætning er en af vores styrker, for vores plus-indhold har et godt mix.

Ind med det brandgode

Vi begyndte for flere år siden med den strukturelle del - prioritering. Som lokalredaktør vil jeg hellere have fire gode historier end 10 halvgode. Slut med at fylde et bestemt antal sider. Ud med meget pligtstof.

Det har gjort ondt, og det har givet masser af diskussioner. Kan man droppe noget af det, vi altid har skrevet? Kan man gemme en god udvalgshistorie to dage, en uge eller mere?

Ja, bestemt. Vi vil hellere gøre det godt, og så kan vi ikke det hele på én gang. I det hele taget kan vi ikke alt. Og læserne viser med deres tid og konverteringer, at de er enige.

Max gas på rubrikker

Rubrikkerne er en selvstændig kategori inden for plus-stof. I al ubeskedenhed er vi gode på rubrikkerne. De er afgørende for, at vi fra JV Varde får læsernes tid. Vi bruger kræfter på dem, og vi tør vælge de sigende detaljer ud og dermed sælge vores artikler.

En så personlig rubrik som muligt. Det kan læserne lide.

Varde har fra begyndelsen reageret ud fra tallene på vores journalistik, og vi taler om plus-indhold hver eneste dag.

Nu igen med levende billeder

Videoer er det nye, vi er i gang med af plus-indhold. Vi har lavet videoer før. Nu gør vi det igen. Det er en del af hele mediehusets strategi, og med norske Amedias gode erfaringer med konverteringer på netop videoer så satser vi på at gøre dem kunsten efter. Alle fire journalister på JV Varde har videoindslag som det ene af deres to udviklingsmål.

Vi vil ud til flest muligt

Jeg hiver mig selv i håret nogle gange, når printudgaven af JV Varde skal sammensættes. For hvad skal der i den, når flere af de gode historier er landet i 1. sektion eller i Danmark? Men vores plus-journalistik skal ud til så mange læsere som muligt, og i den sammenhæng kommer Varde-udgaven i anden række. Plus-indholdet lever for flere læsere. Så på den måde er alt godt - faktisk rigtig godt.

Varde-redaktionen var i 2020 den klart bedst præsterende JFM-redaktion, når det gælder plus-scoren, altså de digitale læseres opfattelse af journalistikkens kvalitet.

Spirekassen: Den traditionelle vej til lederkontorer og mødeborde i journalistbranchen har historisk set gået gennem et hav af gode historier.

Tesen har nemlig været, at er man en dygtig journalist, så er man sikkert også en dygtig leder.

Og det er også rigtigt i mange tilfælde.

Men ledelse er et fag i sig selv, som man bør tage alvorligt for at sikre, at de mennesker, der får ansvaret for såvel redaktionel udvikling som for kollegerne, er klædt på til opgaven og er egnede til at varetage den.

Kurset “Redaktør – er det noget for mig?” har netop dette formål.

19 kursister samlet fra det ganske JFM-land har siden foråret 2020 arbejdet på at se sig selv som potentielle ledere og har fået en hel del ledelsesredskaber i tasken undervejs.

Havde det ikke været for covid-19, ville kursisterne inden længe afslutte forløbet med 14 dages praktik som souschef på en anden redaktion end deres egen.

"Men vi er bagud i forløbet, og derfor kommer praktikken først til at finde sted, når det lader sig gøre", fortæller redaktionschef Tim Visti, der sammen med Jan Bonde har fået idéen til en spirekasse for kommende ledere.

JTI-profiler, coaching og en lille smule skuespil

Som det første fik samtlige kursister taget en JTI-test.

Det er en personlighedstest, der eksempelvis kan bruges til at fastslå, om man er introvert eller ekstrovert som person.

- Det er et værktøj, som er ekstremt godt, når man skal lære sig selv at kende og finde steder, hvor man kan arbejde med sig selv. Og så er det ikke mindst rigtigt godt til, at man forstår de mennesker, man omgås bedre. Eksempelvis kolleger, som man skal stå i spidsen for, forklarer Jan Bonde.

Det er Klaus Henriksen fra Mediekonsulenterne, der har stået for undervisningen i JTI-profiler.

Udover profilerne har kursisterne blandt andet arbejdet med coaching som værktøj. De har via podcast fået karriere-interviews med to af JFM-chefredaktørerne - nemlig Mads Sandemann og Rikke Bekker – som de efterfølgende fik mulighed for at stille spørgsmål til.

"Rigtigt mange ledere i mediebranchen får deres første redaktørjob på en lokalredaktion. Det er formentlig det hårdeste lederjob, der findes."

Og så venter der en kursusdag, hvor der er skuespil på programmet.

I hvert fald skal de potentielle ledere sammen med en skuespiller arbejde på rollen som “Mediehusets ansigt udadtil” og får gode tip til, hvordan man kan tage ordet foran en større forsamling og virke troværdig og kompetent.

- Rigtigt mange ledere i mediebranchen får deres første redaktørjob på en lokalredaktion. Det er formentlig det hårdeste lederjob, der findes. Udover at skulle lede kollegerne skal man kunne begå sig i sit lokalsamfund, stå på mål for historierne og samtidig være klar til at tage imod de seneste forandringsprojekter fra øvre ledelse i koncernen. Nå ja, og så skal de fleste også lige levere noget, der ligner et journalistisk års-værk ved siden af, siger Jan Bonde.

En stærk sidegevinst

Det er første gang, de to redaktionschefer står i spidsen for et ledelseskursus, og mavefornemmelsen er god i forhold til kursisternes udbytte. To af deltagerne har således allerede taget springet til redaktørposter på Fyens Stiftstidende. Den ene undervejs i kursusforløbet.

Men der er også en markant sidegevinst ved kurset.

- Vi får bragt 19 kolleger fra hele JFM sammen. Det giver en helt anden oplevelse af, hvad det vil sige at være en del af så stor en koncern som vores. Og det giver nogle kontakter på tværs og en forståelse for, hvordan opgaverne bliver løst i andre afdelinger end ens egen. Det har været godt at opleve, siger Jan Bonde

Om kurset vil blive gentaget senere, er der ikke taget stilling til.

Første kuld af potentielle ledere skal først igennem hele forløbet og give deres evaluering af udbyttet.

Målet er at afslutte kurset med et praktikforløb i august eller september.