Indgangen til Radio4 må gerne være en stor, fed ladeport

Isbryderprogrammer: Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?

Det spørgsmål stiller radiovært Lærke Kløvedal hver uge en kendt dansker i Radio4-programmet "Det sidste måltid", hvor gæsten vælger forret, hovedret og dessert og som tilbehør forholder sig til det eftermæle, ingen af dem undslipper.

Lærke Kløvedal har spist franske østers og drukket champagne med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, hun har fået skaldyrsbisque med konditor Mette Blomsterberg og ladet skuespiller Nicolaj Kopernikus fortælle, hvordan han bruger døden til at få så meget ud af livet som muligt.

Det stærke portrætformat er netop nu Radio4's mest populære podcast efterfulgt af "Overskud" med Sofie Østergaard og "Krimiland" med Anders Christiansen, og det er blandt de programmer, der skal bane vejen for at endnu flere danskere får øjnene op for hele Radio4's programflade.

- Vi har i snart halvandet år knoklet for at komme på benene som ny radiostation i forhold til at producere indhold, der over hele linjen er virkeligt godt. Nu er vi i den grad klar til at skubbe det ud over kanten, få det markedsført og i højere grad invitere rigtigt mange mennesker indenfor. Den indsats er vi nødt til at fokusere, for vi producerer 126 nye timers radio hver uge, og vi kommer ingen steder, hvis vi vil markedsføre det hele på én gang, siger programchef Rikke Hedman.

"Nogle synes, at taleradio lyder ekstremt kedeligt, men vi har en ambition om, at det skal være ekstremt levende. Der må gerne være masser af fascination og oplevelse i vores radio, men der skal stadig være substans i det."
‍Rikke Hedman, programchef Radio4

Internt på Radio4 er der derfor blevet arbejdet med det, der bliver kaldt isbryderprogrammer. Det er et varieret udbud af programmer, der hver især kan noget særligt i forhold til at tale til de mennesker, Radio4 gerne vil have til at lytte med.

- Isbryderprogrammerne er ikke nødvendigvis de bedste programmer eller bedre end andre, men strategisk kan de tale til et bredt publikum på forskellige områder, forklarer Rikke Hedman.

Medrivende og levende taleradio

Af daglige formater er programmerne "Radio4 Morgen", "Ring til Due", "Kræs" og "Nattevagten" udpeget som isbryderprogrammer, mens de udvalgte ugentlige formater er "Overskud", "Krimiland", Tysklandsprogrammet "Genau" og "Hjælp - jeg er forælder!".

- Det er nogle stærke, enkeltstående formater. Vi har også en særlig position i forhold til satire, der virkelig taler til et stort publikum, så det ville være dumt at gå og putte med, og så er der også nogle områder, hvor vi gør noget andet end de andre. Det vil vi også gerne skubbe fremad for eksempel ved at vise, at man godt kan lave taleradio om sport, uden at det skal være resultatorienteret. Vi har fået opdyrket nogle rigtigt stærke portrætprogrammer som Claus Elgaards sportsprogram "Fremkaldt", "Det sidste måltid" med Lærke Kløvedal og "Drømmesengen", som bygger på en psykologisk test af gæsterne, som får svaret på testen i programmet, siger Rikke Hedman.

Radio4 har haft særligt fokus på at skubbe nogle programmer frem som isbrydere for også at lokke flere lyttere ind i den øvrige flade siden den 1. februar 2021, og Rikke Hedman mener, at det kan tiltrække lyttere, der ellers ikke er til taleradio.

- Nogle synes, at taleradio lyder ekstremt kedeligt, men vi har en ambition om, at det skal være ekstremt levende. Der må gerne være masser af fascination og oplevelse i vores radio, men der skal stadig være substans i det. Indgangen til vores programmer må godt være en stor, fed ladeport, fordi noget er sjovt, underholdende eller fascinerende, men der skal også være den substans i det, som måske godt kunne lyde kedelig for nogle, hvis det var den, man gik ud ad fordøren med. Det er da sjovere at snakke overskud med Sofie Østergaard end at høre et program, der "i dag skal handle om økonomi", siger Rikke Hedman påtaget tørt.

Kendskabet skal øges markant

Hun og resten af Radio4 har foreløbig ikke haft det store fokus på lyttertallene, fordi den unge radiokanal har fokuseret på at lave stærkt indhold, men selv om radiostationen aldrig bliver færdig med at udvikle programmer, er Radio4 nu der, hvor kendskabet til kanalen også skal i vejret.

Det skal ske gennem en række forskellige tiltag på forskellige platforme. Det gælder såkaldt programpresse, sociale medier, en kommende marketingskampagne og som noget nyt også radio-spots i fladen og nyhedsbreve til både lyttere og den øvrige presse, og så skal Radio4 i højere grad ud af huset, når coronasituationen igen gør det muligt at lave events med værterne og lave programmer med et live-publikum.

- Vi har selvfølgelig nogle tanker om, hvor vi gerne vil ende med lyttertallene, men vi er ikke gået ud med nogle specifikke krav. Generelt skal vi både have øget lytningen og have øget kendskabet til Radio4, og der ligger et krav om, at 65 procent af danskerne skal kende Radio4 i november 2021. Det er længe siden, vi sidst har fået målt kendskabsgraden, men det er en stor stigning, understreger Rikke Hedman.

Radio4

• Public service-kanalen Radio4 gik i luften natten til den 1. november 2019 og sender døgnet rundt.
• Bag kanalen står selskabet Radio FM4 A/S, som ejes af ni regionale dagblade med Jysk Fynske Medier i spidsen med en ejerandel på 68 procent. De øvrige mediehuse er Sjællandske Medier, Mediehuset Herning Folkeblad, Radio ABC, Skive Folkeblad, Flensborg Avis, Lolland-Falsters Folketidende, Nordjyske Medier og Bornholms Tidende.
• Radio4 har hovedredaktion i Aarhus og et studie i København, hvor en håndfuld medarbejdere arbejder fra. Det var et krav til den radiostation, der vandt udbuddet af FM4-kanalen efter Radio24/7, at den skulle placere hovedredaktionen mindst 110 kilometer fra København.
• Kanalen havde i uge 10 2021 et ugentligt lyttertal på 310.000.