Mission: Bøllemetoder er et ord, Jesper Rosener har tænkt sig at gentage igen og igen de kommende måneder.

Lige nu står Jysk Fynske Medier nemlig med en oplagt mulighed for at få formidlet virksomhedens kerneopgave om at styrke demokrati og sammenhængskraft til den del af befolkningen, som normalt ikke interesserer sig for medieudviklingen.

Det skal udnyttes. Både gennem den administrerende direktørs beskrivelse af techgiganternes forsøg på at undgå at betale for publicistisk indhold på deres platforme, men også via en kampagne, der skal gøre mediebrugerne bevidste om at tilvælge uafhængige medier med en publicistisk dagsorden og fravælge den ofte unuancerede nyhedsboble, som man let kan blive fanget i på sociale medier.

- For os, der har arbejdet med det i årevis, er der ikke noget nyt i debatten om techgiganterne, der er ved at ødelægge den nyhedsformidling, som vi har skabt et demokrati på. Men lige nu oplever vi, at den debat også bliver hørt af befolkningen. Så når techgiganterne agerer med det, jeg kalder bøllemetoder, så skaber det noget helt fantastisk for en virksomhed som Jysk Fynske Medier. Det skaber en opmærksomhed i forhold til, hvor vigtig nyhedsformidlingen er for et samfund. Vores vision og mission - at vi er til for demokrati og sammenhængskraft - får noget benzin lige nu. Den opmærksomhed skal vi udnytte i forhold til at fortælle endnu tydeligere, hvorfor Jysk Fynske Medier er til. Der er simpelthen for få danskere, der ser den sammenhæng, at nyheder er vigtige for, at demokratiet fungerer, siger Jesper Rosener.

Ultralokale medier med tålmodighed

Det er også i den sammenhæng, man skal se investeringen på 30 millioner kroner i en række nye, ultralokale medier, som udelukkende skal være digitale abonnementsforretninger. Etableringen af de nye medier i Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs samt en række bydele i Aarhus og København foruden en satsning på lokale erhvervsmedier sker både med udgangspunkt i forpligtelsen til at sikre journalistisk dækning i de områder og som en del af Jysk Fynske Mediers hovedstrategi, der går ud på, at koncernen i 2022 skal have øget omsætningen til 2,345 milliarder kroner om året og nå ud til tre millioner brugere om ugen.

- Vi skal glæde os over, at vi har udviklingsressourcer til at gøre noget så massivt som at lægge 30 millioner kroner i en ny publicistisk investering, men vi er også klar over, at etableringen af nye medier med udgangspunkt i demokrati og sammenhængskraft er noget, der kommer til at koste mange penge, før der bliver en forretning i det. De forretningsplaner, vi har lagt for de ultralokale medier, handler om en tidshorisont på tre år, før vi kommer til at tjene penge på dem. Det bliver en lang, sej kamp i hvert område at etablere et nyhedsmedie, forudser Jesper Rosener.

Konsolidering som stærkt fundament

Digitaliseringen både i forhold til indholdssalg og annoncører er fortsat Jysk Fynske Mediers helt store udfordring, og for Jesper Rosener har det været afgørende, at koncernen gennem først fusionen mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og siden opkøbet af Midtjyske Medier og overtagelsen af Helsingør Dagblad og Hovedstadens Mediehus har nået en størrelse, der giver styrke til at afsætte mange penge til udvikling.

- I 2021, 2022 og 2023 er det 52,5 millioner kroner hvert år. Det er et enormt stort tal, når man tænker på, at vi gør det ved at igangsætte initiativer, som samlet set kommer til at koste 52,5 millioner kroner om året. Det handler ikke om at købe andre virksomheder. Det gør vi ved siden af. Det viser, at vi har styrke til at være med på den rejse, man skal være med på i mediebranchen lige nu, understreger Jesper Rosener.

Han opfatter Jysk Fynske Medier som det mest markante eksempel på konsolidering i mediebranchen og forventer, at der med tiden vil ske yderligere konsolidering.

- Om det bliver på to, tre eller 10-års sigte, ved jeg ikke. Det afhænger af, hvordan man finder hinanden i konstellationerne. Men jeg tror, der kommer mere af det. Når det så er sagt, er det ikke i grundlaget en ambition for os, at vi skal være dem, der konsoliderer os ud af vores område. Det er ikke en mission, for vi har nu en størrelse, hvor vores økonomi har skabt rum for, at vi hvert år kan lægge ret mange udviklingsmidler i både at lave tilpasning af forretningen, men faktisk også skabe ny forretning, siger Jesper Rosener.

Som supplement til fusioner og opkøb tror han på en samarbejdsform mellem forskellige publicistiske medier i samarbejde mod de store tech-giganter.

- Vi skal ikke nødvendigvis være nyhedsformidlere i Nordjylland, på Sjælland eller i Herning-Ikast, for det gør koncernerne der godt. Men vi vil gerne samarbejde, for der er meget godt, vi kan gøre for hinanden, og kommer det til konsolidering, er vi selvfølgelig også klar til at tale om det, understreger han.

Skal tænke som iværksættere

En del af væksten frem mod de 2,345 milliarder kroner skal komme gennem en ny og ambitiøs strategi for BtC-området, hvor målet blandt andet er at gå fra 124.000  fuldt betalende abonnenter i efteråret 2020 til 200.000 i 2025. I den kommende tid skal der også lægges en ny strategi på BtB-området, som handler om at fastholde så stor en del af annonceomsætningen på omkring 700 millioner kroner som muligt.

I andre brancher ville man måske mene, at det også var på høje tid at kigge på den overordnede strategi, der løber til og med 2022. Det kommer også til at ske, men den hastighed, mediebranchen udvikler sig med, gør det vanskeligt at forudse, hvad der vil ske både tre og fem år frem, og Jesper Rosener er godt tilfreds med hovedrammerne i strategien, som selvfølgelig skal fremskrives i den kommende periode.

Samtidig understreger han, at konkurrencen fortsat skærpes. Både i forhold til at blive bedre til at tjene penge på indholds- og annoncesalg, men også i forhold til folks tid. Derfor skal det gøres endnu tydeligere, hvad det er for en værdi, Jysk Fynske Medier tilbyder sine kunder. Det gælder ikke mindst de digitale abonnementer, hvor churnen - den andel abonnenter, Jysk Fynske Medier mister i en given periode - er væsentlig højere end på print.

Desuden skal medarbejderne i højere grad tænke og agere som iværksættere.

- Vi er blevet rigtigt dygtige til at måle vores journalistiske gennemslagskraft, og vi kan se, at vi har mange historier, som bliver læst af mange og bliver læst til ende. Men vi har også et endnu større lag af historier, som slet ikke duer til det. Dem laver vi, fordi vi skal fylde nogle papiraviser eller på anden måde synes, det er noget, vi skal dække. Men som journalist skal man tænke, at den her butik lige så meget er min egen butik, så en gang imellem - måske hver uge eller hver anden - skal man ud i de historier, der peaker, og hvor man skaber opmærksomhed og lyst til at betale for produktet. Dér tænker du som en iværksætter ved at gøre en forskel i stedet for bare at passe dit arbejde og få din løn.

- Men hvordan adskiller det sig fra det, vi gør i dag? De fleste medarbejdere vil vel gerne gøre en forskel?

- For den journalistiske del tror jeg faktisk, at det passer perfekt til, hvad journalister gerne vil. Men det ændrer ikke ved, at der skal stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor man skal blive ved med at lave alt det andet. Der skal være et underliggende pres på, at vi skal flytte os. Tror jeg, at de fleste af vores medarbejdere har den lyst? Ja, det tror jeg virkelig, men det er godt, at vi også minder hinanden om, at der, hvor vi gør den rigtige forskel, også er der, hvor vi flytter fællesskabet og agerer som iværksættere, siger Jesper Rosener.

Skal skabe overskud

På den helt korte bane har han blikket rettet mod genåbningen af Danmark. Da Jysk Fynske Medier nedskrev budgetterne for årets tre første måneder, opskrev man samtidig for perioden efter den 6. april og frem. En del af ketchupeffekten er allerede sat ind med detailhandlens genåbning den 1. marts 2021, men den store eksamen er at være parat, når resten af erhvervslivet følger med.

- På det helt korte sigte skal vi formå at tjene penge i 2021, selv om vi er mere påvirkede af corona, end vi havde regnet med. Ambitionen er, at vi skal lave overskud i 2021. Det behøver ikke være et stort overskud, men vi skal kunne drive vores virksomhed selv med coronapåvirkninger med et lille overskud samtidig med, at vi investerer et stort beløb i udvikling, siger Jesper Rosener.