Sådan undgår vi nyhedsørkener i fremtiden

I 2010 var der 111 lokale dagbladsredaktioner i Danmark. Det tal var i 2020 faldet til blot 84. 27 redaktioner eller lige knap hver fjerde redaktion er med andre ord forsvundet på ti år.

Det viser den kortlægning, jeg foretog som en del af Fyens Stiftstidendes Fellowship, som jeg afsluttede i januar i år.

Også de lokale ugeaviser har været hårdt ramt af tidens ugunst. Her er antallet faldet med 64 titler fra 248 til 184 svarende til 25 procent.

Det er en bekymrende udvikling, der primært skyldes en uskøn blanding af disruption og globalisering. Siden internettets fremkomst og de internationale tech-giganters indtog på annoncemarkedet er forretningsmodellen for de private skrevne medier eroderet.

Det er en udvikling, man især har mærket konsekvenserne af i USA, hvor store områder er blevet til deciderede nyhedsørkener, hvor der ikke længere er nogen uafhængige, professionelle journalister til at informere borgerne og holde de lokale magthavere i ørerne.

Det har store konsekvenser for lokalsamfundet. Borgerne får sværere ved at orientere sig og får en oplevelse af, at deres lokalsamfund hænger dårligere sammen. Som en informant i et nyligt studie om livet i en nyhedsørken siger: Livet er sværere, efter at den lokale avis forsvandt.

Herhjemme har vi ikke egentlige nyhedsørkener endnu. Men de er ikke langt væk. Der er flere kommuner, der i dag kun dækkes af en ugeavis. Ugeaviserne taber omkring 10 procent af deres annonceomsætning om året, og coronakrisen har ikke gjort det bedre, så det er ikke svært at se for sig, at flere ugeaviser vil lukke, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Alle er efterhånden enige om, at mere af mediestøtten skal kanaliseres over til de lokale medier – også ugeaviserne.

Men medier som Jysk Fynske Medier skal naturligvis ikke forlade sig på statsstøtte for at overleve, og det er faktisk også langt mere interessant at se på, hvad medierne selv kan gøre. Og der er meget, både de etablerede og nye aktører kan gøre.

I min rapport ”Det sander til – Sådan undgår vi nyhedsørkener i Danmark” peger jeg gennem syv cases fra ind- og udland på forskellige løsninger på mediernes krise.

Et af de mest inspirerende eksempler er det hyperlokale medie KunMors, som på kun et års tid har fået over 1000 abonnenter, og redaktør David Højmark kan nu leve af det medie, som han søsatte efter Morsø Folkeblads lukning.

Det er ikke svært at få nye abonnenter, heller ikke for JFM. Den svære øvelse er at fastholde dem som loyale kunder. Og for at gøre det skal man give dem vedkommende journalistik, der giver dem værdi på daglig basis.

Mit håb har været, at der ville stå andre håbefulde iværksættere på spring for at etablere lignende medier i for eksempel Skanderborg, Favrskov, Norddjurs eller Favrskov, som er nogle af de steder, jeg har peget på som udsatte.

Men jeg har også sagt, at det da lige så godt kunne være JFM selv, der etablerede nye online-medier nogle af de steder, hvor der er opstået huller.

Derfor blev jeg begejstret over nyheden om, at JFM investerer 30 millioner og ansætter 20 nye journalister til blandt andet at dække netop de områder.

Men hvordan bliver de nye og koncernens gamle medier så en succes i fremtiden? For at svare på det skal vi se til Norge, hvor det største regionale mediehus, Amedia, har vendt en katastrofekurs til en virkelig god forretning. Der er masser af inspiration af hente for JFM.

For det første har man satset stort på en digital omstilling. Det betyder, at ingen journalister eller lokalredaktører længere tænker på at fylde sider, udgangspunktet er altid at bringe gode historier på nettet. Andre pakker den papiravis, som trods alt stadig er forretningsmæssigt vigtig.

Hos JFM fylder printavisen stadig alt for meget for alt for mange, og det binder mange kræfter. Jeg mener, man bør gøre som Amedia. Det kræver blandt andet, at avisen bliver mindre statisk opdelt, så det er mere flydende, hvor meget hvert enkelt (stof)område skal fylde.

For det andet producerer Amedia mere relevant journalistik end tidligere. Man har efter et omfattende analysearbejde fundet ud af, hvilke historier læserne har lyst til at læse, og så prioriterer man dem og dropper de historier, der ikke bliver læst.

Det er ikke svært at få nye abonnenter, heller ikke for JFM. Den svære øvelse er at fastholde dem som loyale kunder. Og for at gøre det skal man give dem vedkommende journalistik, der giver dem værdi på daglig basis.

JFM har allerede et glimrende analyseapparat og er derfor godt på vej, men data skal bruges mere konsekvent, så strategien gennemsyrer hele organisationen, fra chefredaktører til lokalredaktører og journalister.

Den gamle forretningsmodel er ikke bæredygtig i fremtiden, og derfor skal mere flyttes over på det digitale.

Det er en svær øvelse, men det kan lade sig gøre. Det opløftende i det norske eksempel er, at det er journalistikken, der er forretningsmodellen. Det er lykkedes for Amedia, og det kan også lykkes for JFM.

‍Fakta

• Anders C. Østerby er tidligere lokalredaktør på Fyns Amts Avis på Ærø.
• Modtager af Fyens Stiftstidendes Fellowship 2020-2021, hvor han undersøgte begrebet nyhedsørkener i en dansk sammenhæng. Han udgav i den forbindelse rapporten ”Det sander til - Sådan undgår vi nyhedsørkener i Danmark”.
• Arbejder nu som journalist på DR Fyn.