Journalistik: Det skal være helt tydeligt, hvad læsere og brugere kan få ud af Jysk Fynske Mediers journalistik. Derfor har alle journalister på Fredericia Dagblad som nogle af de første i koncernen gennem efteråret 2020 arbejdet med at formulere deres individuelle læserløfter, og den 4. januar 2021 blev offentligheden indviet i dem.

Jeg forklarer, hvad politikernes beslutninger betyder for dig. Jeg giver dig indblik i, hvordan og hvorfor de er truffet.

Jeg giver dig indblik i, hvem der bestemmer hvad i din by. Og hvad beslutningerne betyder for din hverdag. Og for miljøet, naturen, kulturen og idrætten i lokalområdet.

Du får et reelt billede af omfanget af kriminaliteten. Du får et realistisk indblik i og forståelse for, hvornår du skal bekymre dig om indbrudsbølger eller bandekonflikter, hvornår du skal være på vagt, og hvornår du trygt kan trække på skuldrene.

Sådan lyder nogle af løfterne. Målet er et øget fokus på at skabe værdi for brugerne og sikre, at journalisterne bruger så meget af deres arbejdstid som muligt på at lave selvstændig journalistik i stedet for at videregive information, er der tilgængelig andre steder.

- Det betyder, at det er blevet klarere for journalisterne internt, hvad deres primære fokus skal være. Førhen organiserede vi os efter stofområder, men man kunne godt have mange stofområder, og data viser os, at det måske ikke er alt, der taler til læserne. Eller at den måde, vi tidligere greb det an på, måske ikke altid talte til læserne, forklarer chefredaktør Mette Salling Eriksen.

"Hovedtanken er, at vi som journalister skal ned fra bakketoppen, hvor vi står og gjalder ud over læserne, og mere i øjenhøjde med dem."
Mette Salling Eriksen, chefredaktør

Arbejdet med læserløfterne hænger tæt sammen med brugen af data og arbejdet med at inddrage læsere og brugere gennem Hearken, som Fredericia Dagblad har været blandt de første redaktioner til at arbejde med og derfor har et indgående kendskab til. De individuelle læserløfter er blevet en fast del af journalisternes byline og suppleres af Hearken-bokse, som gør det let for læserne at komme i kontakt med journalisterne.

- Hovedtanken er, at vi som journalister skal ned fra bakketoppen, hvor vi står og gjalder ud over læserne, og mere i øjenhøjde med dem, som det lidt fortærsket lyder, og vi har ikke tidligere kommunikeret så klart ud til vores læsere, hvad de kan forvente af både den enkelte journalist og os som helhed, siger Mette Salling Eriksen.

Skal tale ind i behov

Processen med at udforme læserløfterne har krævet tid og mange overvejelser, for kan man ikke skrive det skæve kulturportræt, hvis man har lovet læserne at holde dem opdateret på trafik eller 112-stof? Det kan man godt, men arbejdet med læserløfterne har affødt mange af den slags drøftelser.

- Det, at lade være med at sige, hvad du laver, men hvad læserne kan få ud af at følge dig, og hvilke behov du taler ind i, har taget nogle omskrivninger. Det skal være enkelt for læserne at finde ud af, hvor de får dækket hvilke behov, forklarer Mette Salling Eriksen.

Arbejdet med læserløfterne, Hearken og brugen af data har også haft betydning for den måde, Fredericia Dagblad griber de enkelte historier an på. Politikere med ét-parti-forslag bliver ofte henvist til at skrive et læserbrev, medmindre redaktionen griber historien an på en anden måde og måske ligefrem arrangerer et større debatmøde, som Fredericia Dagblad gjorde, da Venstre foreslog, at man genindførte spørgetid i byrådssalen.

Og det, der før kunne være blevet nedprioriteret i en travl hverdag, viser sig nogle gange at have stor gennemslagskraft. Ikke mindst i trafikspørgsmål, og så viser læser-inddragelsen gennem Hearken, at historier, som redaktionen måske havde set som afsluttede, ikke altid er det i læsernes verden.

- Førhen kørte vi måske mere efter nogle skabeloner med en hård nyhed, en baggrund og et interview. Men i forbindelse med Fredericia Teaters konkurs viste Hearken-boksen os tydeligt, at selv om vi - og måske især de officielle kilder - syntes, at historien var slut, blev læserne ved med at spørge til, hvad der egentlig var sket, fortæller Mette Salling Eriksen, der oplever, at læserløfterne og den større brugerinddragelse gennem Hearken knytter dagbladet tættere til læserne.

Formidling: Skulle du af uransagelige årsager en dag komme i besiddelse af en tidsmaskine, der kan sende dig cirka 20 år tilbage i tiden, så lad mig her give dig et par tips: Sæt penge på, at fodboldklubben Leicester bliver engelske mestre i 2016. Sæt penge på, at Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Og smid så lige det sidste af formuen på, at e-mail og nyhedsbreve bliver en af de mest brugbare løsninger for fremtidens digitale medier.

Du bliver rig! For Leicester vandt, Trump blev præsident, og den ellers gamle nyhedsbrevsteknologi har i dag gigantisk journalistisk potentiale. Det potentiale vil vi nu udnytte i Jysk Fynske Medier.

Det vigtigste mål med Jysk Fynske Mediers nye nyhedsbrevsstrategi er at skabe værdi for vores brugere. Engang blev nyhedsbreve opfattet som spam – men vi vil lave det modsatte af spam. Internettet flyder over med nyheder, og de er ikke alle lige vigtige. Når Avisen Danmark snart relanceres i slutningen af marts, bliver det derfor med en ”nyhedsbrev first”-strategi, hvor de vigtigste historier samles og sendes direkte ud i brugernes indbakke. Vi kuraterer nyhedsbilledet for brugerne, og vi kommer til at give brugerne muligheden for både overblik og fordybelse.

Nyhedsbreve giver os samtidig muligheden for at komme tættere på vores læsere. Her er ingen digitale mellemled, hvor vores kontakt til brugerne forstyrres af techgiganternes algoritmer. Derud-over giver nyhedsbrevene os muligheden for at være endnu mere lokale. Vi opretter en række hyperlokale nyhedsbrevsmedier, der skal være med til at udrydde de danske nyhedsørkener. Medierne skal styres af skarpe og lokalkendte journalister, der kan være i direkte kontakt med brugerne gennem nyhedsbrevet.

Når brugerne er glade for produktet, så smitter det af på koncernen. Hos den amerikanske avis Boston Globe har de oplevet, at det er 10 gange mere sandsynligt, at læsere af nyhedsbrevene bliver abonnenter. Hos spanske El País er det kun 0,3 procent af nyhedsbrevsmodtagerne, der afmelder deres nyhedsbrev igen, og hos britiske Financial Times har deres primære nyhedsbrev set en vækst på næsten 40 procent mellem 2016 og 2018. Vi satser på at se et lignende billede hos Jysk Fynske Medier. Vi skal i gang med at udnytte, at e-mailen er den app, som alle har og alle tjekker.

Indhold: Rigtig mange læsere og brugere efterspørger bedre digitalt indhold, og den efterspørgsel har redaktionerne tydeligt mærket under coronakrisen. For den er steget. Det har gjort, at der på flere lokalredaktioner er sat turbo på forandringen af måden at udkomme på. For læserne ønsker det og ønsker samtidig, at historierne bliver fortalt på en tidssvarende måde. Digitale historier er rigtig gode, når de kan tilsættes stærke fotos, video og måske lyd. Og læsermøder i en coronatid er selvfølgelig også blevet digitale, og det giver en masse nye muligheder.

På Ærø er redaktionen gået skridtet videre. Først blev der holdt en række – desværre også digitale – møder med udvalgte ærøboer. Her blev det tydeligt, at der er forskellige ønsker fra læserne. Ældre printlæsere ønsker én ting, mens yngre digitale læsere foretrækker noget andet.

Så det er en svær øvelse at forandre noget så vigtigt som de flestes lokale nyhedsmedie. Men redaktionen har satset ved at ansætte en fotojournalist. Michael Printzlau, der i øvrigt er flyttet til øen med sin lille familie, har lavet en række markante reportager fra en række områder, hvor skrivebords-journalistikken som regel ikke når ud.

Det har givet nye vinkler – og også en masse kritik. Ikke når det har handlet om traditionelle erhverv som fiskerne eller flotte reportager af vinterens is. Det har høstet en masse ros. Men mange fotos på et printopslag eller særligt: En reportage fra kvindefodbold en mørk hverdagsaften – endda bragt på Kvindernes kampdag - dét har sat gang i debatten om avisens rolle på øen.

Men den digitale retning er klar, og derfor var det også med stolthed, at Fyns Amts Avis kunne fortælle, at den nye redaktør, Rasmus Dalland, vender tilbage til Ærø, hvor han for år tilbage var i journalistpraktik. Og målet er klart: Der skal være plads til både traditionelle og moderne læsere, både print og digitalt udkomme, både hårde daglige nyheder og aftenreportager.

Helt konkret er antallet af printspalter gået fra 12 til ni daglige spalter, men til gengæld er det digitale udkomme rykket markant – og det er vist mange år siden, hvis nogensinde, at reportageniveauet inklusive fotos på Ærø har været så højt.

Fortælleformer: Levende billeder får fremover en større og mere naturlig plads på Jysk Fynske Mediers 14 nyhedssites.

Den 1. marts 2020 begyndte tre liveværter/journalister i livecentret i Horsens, hvor de opbygger den nye videoredaktion, kaldet JFM Video Hub.

Hubben skal være et samlingspunkt for video i JFM, hvor liveværterne fra et nybygget studie kan stille om til journalisterne ude i marken

På den måde skal vi gøre det nemt at lave video, hvor journalisterne går foran kameraet hjulpet sikkert på vej af en vært og en tekniker i Horsens.

Målet er langt mere video, når levende billeder er den bedste fortælleform.

JFM Video Hub går for alvor i gang i april 2021.